Overlevelsesguide til december måned
Overlevelsesguide til december måned.
December er uden sammenligning den måned, vi alle har de største forventninger til. Allerede inden måneden overhovedet er begyndt, kan vi begynde at stresse over alle de mange ting, vi skal og vil nå.
Men det er jo slet ikke meningen, at vi skal stresse og blive mere syge i december, tværtimod, så vil vi jo så gerne, at det bliver en hyggelig måned med tid til skønt samvær.
Så hvordan får vi vendt bøtten fra stress til hygge, og fra udmattelse til glæde?
Her får du mine forslag til en mere overkommelig december:
Ud med:
Alle de indre billeder om et perfekt Bo Bedre julehjem med funklende julepyntede rum uden rod – og uden plads til et ganske almindeligt levet familieliv. I julen skal der være plads til det rod, det giver at være i gang med forskellige juleprojekter. Der må gerne være et hjørne, hvor der ligger glaspapir, karton, lim, sakse og halvfærdige projekter. Der må gerne stå kagedåser fremme i køkkenet – og de behøver ikke nødvendigvis være i samme serie eller farvenuance, for de skal først og fremmest bruges til opbevaring af småkager – det er brugsværdien og indholdet, der tæller.
Ud med alle overgearede forventninger! Ned på jorden! Find frem til realistiske forventninger. Find frem for alt de realistiske forventninger til dig selv og din egen formåen frem – husk, at du er begrænset af smerter og træthed – men husk også, at når du tager hensyn til dig selv, så er det alligevel muligt at få en dejlig december.
Ud med dårlig samvittighed over ikke at lave alting selv og helt fra bunden. Find alternative løsninger, spring over, hvor gærdet er lavest i de situationer, du synes, du har brug for det, og nyd at det giver dig overskud til det, der er vigtigt for netop dig og din familie.
Prioritér:
Vi ved jo alle, at det er umuligt at nå alt det, vi gerne vil. I stedet for at stresse og forsøge at nå det hele alligevel, så erkend, at det er umuligt, selv for raske mennesker, at nå alt. Overvej i stedet, hvad der er det vigtigste for dig og din familie. Er jeres børn så store, at de selv kan give udtryk for deres ønsker, så er de også store nok til at få at vide, at du på grund af din sygdom ikke længere kan klare det samme som før, og at det derfor er nødvendigt at vælge at gøre nogle ting anderledes. Børnene kan så vælge, hvilke aktiviteter i december måned, som de synes, betyder mest for dem – at være med til at bage lidt julesmåkager, lave konfekt, at du tager med til klippe-klistredag på skolen eller i SFO’en, at lave juledekorationer, en tur i skoven for at samle naturmaterialer til dekorationer, lave nisselandskab eller andet. Når I har talt det igennem, så skriv ned hvilke aktiviteter, børnene synes, er de allervigtigste, for at december bliver hyggelig. Måske vil du blive overrasket over, hvor lidt der egentlig skal til, og hvor beskedne ønsker børnene har. Ofte er det nemlig os selv, der pådutter vores omgivelser ønsker, de slet ikke har. Og husk på, at der for børnene bliver lavet juleting i vuggestuen, dagplejen, børnehaven, skolen, sfo’en, i sportsforeningen og til spejder – måske er der hjemme brug for mere ro og nærvær og færre juleaktiviteter, end du lige forestiller dig. At hygge sammen på sofaen med en god bog eller en julefilm på tv’et, er måske lige, hvad børnene trænger til fremfor endnu flere hektiske juleaktiviteter.
Husk også at overveje, om dine drømme om den perfekte december mere handler om den december, du ville ønske, du havde fået som barn, end om, hvad dine børn egentlig ønsker. Tiderne forandres – og det vi i vores barndom drømte om, står vores børn ofte ganske uforstående overfor. For dem handler det om noget ganske anderledes.
Overvej, om pakkekalender med små ting til hver eneste dag er nødvendigt? En julekalender kan også være en lågekalender, hvor en del af købsprisen går til velgørende formål (en anledning til en snak med børnene om, at ikke alle er lige heldigt stillede), den kan være en bog med en fortælling til hver dag (ja, dette er en reklame for Julia – en lille engels store eventyr, en kalenderbog skrevet netop med dette for øje), som giver en rolig hyggestund inden sengetid, pakkekalenderen kan måske justeres ned til en adventskalender med gaver i weekenderne og juleaften – ja, den kan laves lige akkurat sådan, som du vælger at lave den.
Inddrag andre som hjælp til at sikre, at børnene får deres december-ønsker opfyldt. Måske er der bedsteforældre, som hellere end gerne vil bage julesmåkager sammen med deres børnebørn. Eller tage dem med i skoven? Eller på en jule-hygge-indkøbstur? Eller sørge for pakkekalenderens gaver? Måske har du søskende eller venner med børn i samme alder, som vil lægge hus til en fælles konfektdag eller en jule-klippe-klistre-dag? Forsøg at finde muligheder, som kan aflaste dig.
Planlæg dig ud af den værste stress:
– vær på forkant og få købt både julegaver og julemad ind i god tid. Min sidste indkøbsdag før jul er den 22. december, og dér køber jeg alt det, der skal være friskt. Alt andet er købt i god tid inden.
Planlæg også julerengøringen i god tid. Og lad familien hjælpe dig. Og nej, det er ikke livsnødvendigt at have nypudsede vinduer juleaften! I stedet er det rart, at der er gjort grundigt rent sidst i november, inden du går i gang med at julepynte hjemmet. Så kan du (og din hjælpende familie) nøjes med at holde rent i december – der er nemlig stor forskel på at holde rent og at gøre rent!
Få overblik over økonomien. Hvor mange penge har du til rådighed i december, og hvor mange af dem vil du bruge på julen – på gaver, på julemad, på aktiviteter, på juletræ? Er dit økonomiske råderum trangt, er det endnu vigtigere med planlægning og overblik, husk at der også skal være penge til leveomkostninger de sidste dage af december. Tjek mulighederne for julehjælp – måske du kan få en tiltrængt håndsrækning, men vær sikker på, at din ansøgning er fremme i god tid.
Julehilsener i form af julekort, julebreve, blomsterhilsener eller andet kommer ofte til at være noget af et mareridt, hvis det skal klares i sidste øjeblik. Sæt tid af i begyndelsen af december til at skrive julehilsener. Overvej hvilken form julehilsenen skal have, for at dine kræfter slår til. Skal børnene lave julekort? Skal du skrive et elektronisk julebrev? Eller er det bedst for dig at overlade ansvaret for julehilsnerne til en anden i familien?
Planlæg de julehygge-aktiviteter, som du og børnene ønsker at lave i december, så du også kan planlægge dig til rolige dage ind imellem.
Planlæg julebagningen – bag lidt af gangen og se hvor meget, du har kræfter til. Lad det blive ved, hvad du magter at bage, eller køb resten! Smid den dårlige samvittighed ud – den kan ikke bruges til noget. Og husk, at du ikke har brug for mere, end der spises i julen – der er ingen grund til at have fyldte kagedåser i januar. Husk også, at julen ikke behøver at være vildt overdådig – lidt men godt er faktisk meget bedre end en masse af dårlig kvalitet. Det samme gælder for fremstillingen af julekonfekt – lav, hvad kræfterne tillader, køb resten, lidt men godt …. og også her: ud med den dårlige samvittighed!
Planlæg nem aftensmad de dage, hvor du bruger tid og kræfter på at jule med familien. Hvis børnene har haft en skøn dag med at bage og dekorere udstikskager, eller med at klippe og klistre julepynt, så er de som regel godt tilfredse med, at aftensmaden består af rugbrødsmadder. Lav gerne mad til flere dage, så du kan gemme resterne i fryseren til dage, hvor det skal være ekstra nemt. Suppe er som regel også nemt at lave, og varm suppe efter en dag i skoven (eller på kælkebakken, hvis der er sne), er jo pragtfuldt. Måske der endda er bedsteforældre, der gerne stiller op og hjælper – det giver ekstra hænder til både oprydningen og madlavningen.
Del arbejdsopgaverne op:
Drop det med, at ting skal gøres færdige med det samme. Det kommer man ikke langt med som fib-ramt. Tværtimod får man overanstrengt kroppen og må påregne en lang rekreationsperiode. Så gør med god samvittighed tingene halvt, eller måske bare kvart, for så at arbejde videre med det næste dag eller næste dag igen.
Julepyntningen af hjemmet kan sagtens foregå over den første uge i advent. Jeg plejer at prioritere, at jeg lørdagen før 1. søndag i advent får hængt julekransen ud ved hoveddøren, så den byder velkommen. Samme dag hygger jeg mig med at gøre adventsstagen klar. Tidligere bandt jeg selvfølgelig selv kransene, både den udendørs ved hoveddøren og adventskransen (samt dekorationer), og smukt var det, når det var færdigt, og mindre kunne ikke gøre det …. dengang! – men sådan er det ikke mere. Nu har jeg en færdigkøbt grenkrans med en sød trænisse til at hænge udendørs, og jeg glæder mig faktisk til gensynet med den, selv om det for mig tidligere ville være helt uhørt med noget færdigkøbt. Sådan er det også med adventsstagen – det er en smedejernsstage med 4 lysholdere af glas, som jeg som meget ung fik i gave af en elskelig dame, som var tæt knyttet til vores familie. Nu er den pyntet med perler, guldtråd og violette sløjfer, og når den tages frem, bringer den minder fra en svunden tid.
Min adventssøndag bruges til kvalitetstid med familie eller nære venner. Og resten af ugen pusler jeg med at julepynte huset. Børnene kan sagtens medinddrages – de elsker at se den kendte julepynt komme frem af kasserne. Måske en særlig elsket nisse eller engel skal bo i et børneværelse i december måned? Måske noget, børnene lavede sidste år, og som blev gemt ned og glemt (eller næsten glemt), skal have en særlig fremtrædende plads i år? Det kan gøre et barn virkelig stolt og glad, at det, vedkommende har lavet og gjort sig umage med, bliver sat værdsat og brugt. Husk også, at børnene garanteret kommer hjem med og/eller hjemme fremstiller pynt, som skal have plads til at stå fremme og blive beundret.
Jeg elsker at bage – men julebagningen kan heldigvis også deles op i mindre opgaver. Ofte skal dejen ligge koldt, efter den er lavet. Hos mig kan den sagtens ligge koldt i flere dage, inden den bliver skåret ud og bagt. Evt. kan den laves i rigtig god tid og fryses ned. Nogle deje, kan laves i foodprocessoren eller i køkkenmaskinen, så du ikke skal bruge kræfter på æltning. Nødder kan fint hakkes i foodprocessor eller mini-hakker, og de kan fint hakkes længe før, de skal bruges. Og har du brug for, at det hele bliver lidt lettere, kan småkagedej købes både på køl og frossen. Eller måske du har familie, der vil hjælpe og lave dejen til dig? Man kan også aftale at bytte – du laver en slags småkager, bare 3 gange så mange, som du og familien har brug for, og to andre laver på samme måde andre småkager, så I kan dele de 3 slags kager mellem jer. Og hvem siger, at man absolut skal stå ved køkkenbordet og skære småkagerne ud – de bliver mindst lige så fint skåret, hvis man sidder ned. Gør tingene med mindst muligt belastning af kroppen.
Bed om hjælp:
Det er nok det allersværeste – i hvert tilfælde for mig! Men dine nærmeste kan ikke gætte, hvor meget energi, der er på kontoen i dag, og de ved ikke hvilke bevægelser, der i dag udløser smerte hos dig. Så ja, jeg vil meget gerne klippe og klistre julepynt, men mine fingre er ikke gode venner med saksen i dag – hvem vil klippe for mig? Og hvem vil støvsuge alt fnulleret og papirstumperne op, mens jeg laver aftensmad?
Netop i december kan det være meget vigtigt at få bedt om hjælp – for hverdagen kræver jo det samme, som enhver travl hverdag - hvis der så også skal være kræfter og overskud til det ekstra, man gerne vil, netop fordi det er december, så kan der virkelig godt være brug for hjælp.
Giv dig selv lov til at nyde (også uden nødvendigvis at yde):
Giv dig selv lov til at have stille-tid, god musik, tændte stearinlys, et krus med din yndlingsthe eller en halv times afspænding, når du har brug for det, en gå-tur i vintervejret (husk varmt tøj) eller en klipning, velvære og selvforkælelse hos frisøren, måske en smuk koncert eller god gudstjeneste i den lokale kirke eller et besøg hos familiens ældste, lige meget hvad du vælger, så vær bevidst om dine valg, vær nærværende og nyd din tid, oplevelserne og samværet.
Nyd også børnenes glæde og forventning. Hør på deres fortællinger om, hvad der er sket i dagens løb i børnehaven, skolen eller SFO’en. At have børn, der glæder sig til julen og går op i forberedelserne med liv og sjæl, er en stor gave, vi ikke må glemme at sætte pris på og tage del i.
Glæd dig over alt det, du får klaret – også de små ting! Det er vigtigt at lære at sætte pris på det, man trods sygdom og begrænsninger, alligevel magter at få klaret. Lad være med at få det, du ikke magter, til at fylde for meget i din bevidsthed, glæd dig i stedet over det, du kan, og det du trods alt fik klaret denne december.
Glædelig december
Merete.
